Højen Gymnastik- og Ungdomsforening er i dag en flerstrenget idrætsforening, med mange idrætsgrene. Se i menuen ovenfor for at se hvilke afdelinger der er pt. Som sidste skud på stammen er Taekwondo startet op i 2016. Vi ønsker at alle har det godt i HGU og har derfor udformet en samværspolitik. Vi er i alt ca. 800 aktive medlemmer. Klubbens aktiviteter foregår i og omkring Multihus Højen, Prøv at komme til Multihuset en hverdagsaften eller i weekenden – og se det mylder af liv og glade mennesker. Det summer overalt af aktiviteter, af mennesker der kommer og dyrker deres sport. En livlig trafik, et smil og et “hej”. – Det er HGU -, og det er vi stolte af. Her er – Højt til loftet og plads til alle – vores motto, hvorunder vi tilbyder en bred vifte af muligheder til unge og ældre, øvede samt begyndere. Er du interesseret, så mød op og se hvor hurtigt du bliver en del af fællesskabet, da vi lægger stor vægt på den sociale del og har klubånd, der strækker sig over flere generationer. HGU og Højen er i stadig udvikling, med nye tilflyttere og mange interesserede udefra. |
- 1868 I sommeren stiftes Højen Skyttekreds nr. 38.
- 1893 Højen Skyttekreds får sin første fane med indskrift.
- 1914-1918 Kredsen fungerer som datidens hjemmeværn.
- Ca.1920 Kredens navn ændres til Højen Skytte- & Gymnastikforening.
- 1932 Foreningen køber ny fane, men den findes ikke i dag.
- 1966 Højen Skytte- & Gymnastikforening sammenlægges med Højen Ungdomsforening og får navnet Højen Gymnastik- & Ungdomsforening.
- 1968 Foreningen fylder 100 år.
- 1978 HGU indvier sit eget klubhus på Jenlevej 9.
- 1984 HGU indvier tennisbaner ved klubhuset.
- 1993 HGU holder 125 års jubilæum.
- 1998 HGU indvier Beachvolley-bane og rulleskøjtebane.
- 1998 HGU er med i opstarten af Multihus Højen.
- 1999 HGU indvier sin nyanlagte petanquebane.
- 2000 Første spadestik tages til bygningen af Multihus Højen.
- 2001 HGU flytter til nye lokaler i Multihus Højen.
- 2004 Boldskur etableres i forbindelse med boldbanerne.
- 2007 Opstart af Fredagsklub for unge.
- 2007 Opstart af on-line tilmelding til idrætsgrene.
- 2008 Opstart af Vårfruerne – Højens kvindeklub.
- 2009 Multifitness, Motionscenter for alle.
- 2012 Udendørs multibane og nye petanquebaner.
- 2017 Opstart af Taekwondo for børn
- 2018 150 år jubilæum
- 2018 De indledende skridt til etablering af Aktivparken